Historie

Storkøbmanden Peter Eilschow og hustru oprettede stiftelsen i en række sammenbyggede bindingsværkshuse, som han i årene 1776-81 lod opføre på en grund i Munkemøllstræde. Grunden på strædets østside var købt af Kronen, da der i 1764 blev solgt ud af Sct. Knuds Klosters ejendomme.
Ordenens grundlægger, Frans af Assisi, havde bestemt, at brødrene skulle være fælles om fattigdom og bodsøvelse, og så skulle de være ivrige forkyndere af evangeliet. Efter farven på deres ordensdragt blev franciskanerne kaldt graabrødre.

Iflg. fundatsen er ”den Vaaning og Bopæl, skænket og bortgivet af os underskrevne Ægtefolk med alle Rettigheder til 3de fattige borgerlige Enker og til 3de fattige borgerlige Jomfruer baade her i Odense saa og fra Landet, saavel af Købmandsstanden og Præstestanden, der haver en godt Vidnesbyrd og fører et anstændigt og honnet Liv og Levned”.

Stiftelsen lå lige over for H.C. Andersens barndomshjem, og Andersen besøgte som barn præsteenken madam Bunkeflod og hendes svigerinde jomfru Anne Margrethe Bunkeflod. I Mit Livs Eventyr skriver digteren:”De lod mig komme ind til sig, fik Godhed for mig, og jeg var hos dem den meste Tid af Dagen, dette var det første dannede Huus, hvori jeg fandt et Hjem”. Husene, der rummede stiftelsen, blev nedrevet omkring 1930, men opmagasineret her i Odense, og er nu genrejst i Den Gamle By i Århus.

Den nuværende bygning er opført i 1919-20 efter tegning af arkitekt Niels Jacobsen og rummede udover de lejligheder, der hører til stiftelsen, en portnerbolig.

Peter Eilschow var født i Odense den 28. januar 1718, hvor faderen var købmand og boede med kone og 14 børn i ejendommen Vestergade 67. Faderen døde i 1738, og Peter Eilschow drev forretningen videre i moderens navn, indtil han i 1760 fik borgerskab.

Efter at have skiftet med sine søskende, drev han købmandsforretningen op i det store format, omfattende korn- og tømmerhandel samt alle former for handel, ligesom han var med til at grundlægge Fyns første sæbesyderi. Formuen var anbragt i jord, blandt andet gården Marienlyst, ejendomme i byen og skibsanparter.

I 1761 giftede Eilschow sig med Anna Maria Becker, født den 10. juli 1719, der var apotekerdatter fra Rudkøbing. Ægteskabet var barnløst, og parret bestemte testamentarisk, at det meste af deres formue skulle gå til velgørenhed efter den længstlevendes død. Udover De Eilschowske Boliger omfattede ægteparrets velgørenhed et hospital i Lumby (nord for Odense) for seks fattige og gamle. Bygningen findes endnu, men i sørgelig forfatning. Peter Eilschow døde den 28. oktober 1783, og enken forvaltede formuen så godt, at den var fordoblet ved hendes død 29. august 1799.

Ved fundats af 5. marts 1572 blev en oprettet kommunitet (bespisning af skolemester, 4 hørere samt 30 disciple) knyttet til hospitalet, og til vederlag blev der tillagt kongetiende af 43 fynske sogne. Hospitalsmesteren skulle forestå bespisningen, der omfattede ca. 100 personer, idet lemmernes antal var omkring 60. Tilsynet bestod af to forstandere, valgt af biskop, borgmester, råd- og sognepræster i Odense, fra 1619 var det alene biskop og lensmand (stiftsamtmand) der førte tilsyn.

I 1631 blev ”Doctors Boder” en stiftelse for 16 fattige kvinder, indlemmet i hospitalet (det var her H.C. Andersens moder var lem ved sin død i 1833). En anden privat stiftelse i Nørre Broby for 6 fattige, ifølge Kirstine Munks testamente, blev indlemmet i hospitalet i 1668.

Begge er begravet i Sct. Knuds Kirke, og deres epitafium er opsat på sydvæggen i søndre sideskib, vest for indgangen til konsistoriet.

Det var store summer, som ægteparret havde skænket til domkirkens istandsættelse, og på Magistratens foranstaltning, blev ægteparret mindet med to stentavler i kirken: en sandstenstavle, opsat omkring 1875 i taknemlig erindring, og en tavle af sort kalksten, der redegør for de summer, som er skænket. Oprindelig var tavlerne placeret på tilmuringen af vestportalen, henholdsvis på ydersiden og på indersiden. Da vestportalen blev genskabt ved hovedistandsættelsen i 1868-75, blev sandstenstavlen opsat på sydvæggen i nordre sideskibs vestfag, men den store sorte kalkstenstavle blev placeret i konsistorie-bygningens forrum. Tavlen minder om en side i en regnskabsbog med beskrivelse af de enkelte arbejder i venstra kolonne og de skænkede midler til højre.

Af de summer, som ægteparret donerede til domkirken, bør nævnes, at kort før sin død gav Peter Eilschow penge til et nyt spir på tårnet, og året efter afholdt enken udgifter til spirets kobberbeklædning, som det fremgår af sandstenstavlens indskrift, der samtidig redegør for samtidens syn på ægteparret og passende kan afslutte nærværende redegørelse ved at blive citeret i sin helhed.

Citat kommer.