Odense Graabrødre Kloster er en selvejende stiftelse, hvis historie går tilbage til 1279, hvor Kong Erik Klippinge skænkede sin kongsgård til Franciskanermunkene.
Odense Graabrødre Klosters fundats er stadfæstet 27. oktober 1539.
Klosteret er i dag indrettet med 41 boliger af varierende størrelse. Boligerne kan søges af alle der er hjemmehørende i Fyns Stift. Kvinder skal være 50 år og mænd 60 år.
Bestyrelsen for Odense Graabrødre Kloster:
- biskop Mads Davidsen
- retspræsident Rasmus Damm
- rådmand Søren Windell
- tømrermester Carsten Knudsen
- Direktør, Peter Cederfeld
Klosterforstander Helle Djelby forestår den daglige ledelse, og er sekretær for bestyrelsen. Klosterforstanderen er kongeligt udnævnt.
At bo i Odense Graabrødre Kloster betyder også, at man skal have lyst til at bo i fredede middelalderlige bygninger med de fordele og ulemper dette måtte indebære. Boligerne moderniseres løbende – ikke til topmoderne boliger – men til en rimelig standard – med skyldig respekt for den tradition og historie, som man også er en del af når man bor i en stiftelse.
H. C. Andersens moder boede i Doctors Boder på klosteret fra 1825 til sin død i 1833. Og for godt 300 år siden gik biskop og salmedigter Thomas Kingo rundt her i klosteret. Hvilket privilegium, at kunne færdes i en bygning , hvor man dagligt føler historiens vingesus.
Klosteret er i dag indrettet med 41 boliger. De 30 er beregnet til enlige, og de resterende 11 er til ægtepar.
De Eilschowske Boliger er en selvejende stiftelse, som er grundlagt i Munkemøllestræde 20. marts 1781 af storkøbmand Peter Eilschow og hustru.
Husene, der rummede stiftelsen, blev nedrevet omkring 1930, men opmagasineret her i Odense, og er nu genrejst i Den Gamle By i Århus.
Den nuværende ejendom i Lahnsgade 84 er bygget i 1919-20 efter tegning af arkitekt Niels Jacobsen. Stiftelsen er indrettet med 6 boliger for enlige og en bolig til ægtepar.
De Eilschowske Boliger administreres af Odense Gråbrødre Kloster. Opskrivning til lejlighederne sker på klostrets interesseliste.
Klosterånd i nutiden
Klosterånden – eller værdierne – er på mange måder en stemning, en atmosfære, en følelse, som det kan være svært at sætte konkrete ord på. Klosterånden er stoltheden over historien og de historiske bygninger, som indebærer et ansvar for at bevare dem.
Klosterånden er beboernes engagement i stedet, i bygningerne og i de aktiviteter, der udspiller sig i klostret.
Klosterånden er først og fremmest det forpligtende fællesskab beboerne imellem. I klosterånden ligger den gensidige forventning om, at man bruger sine evner og ressourcer til gavn for fællesskabet, at man har øje for hinanden og især for dem, der trænger til omsorg. I klosterånden ligger værdier som barmhjertighed, tolerance og forståelse over for hinanden. Klostret sikrer en tryg ramme for beboere og giver tryghed for de pårørende.
Fællesskabet og trygheden styrkes af forstanderen, der spiller en central rolle i at formidle og understøtte klosterånden. Forstanderen formidler samtalen og skaber rammerne om aktiviteter, der gennemføres i klostret.
Klosterånden formidles til det omgivende samfund ved at være rollemodel for det forpligtende fællesskab og ved at fortælle klostrenes historie. Klostrene ønsker at være åbne over for det omgivende samfund igennem kulturelle oplevelser, levende historiefortælling og rundvisninger.
Klostrene er forskellige og har derfor også hver især deres egne karakteristika, historie og særlige værdier.
Graabrødre Kloster midt i Odense by er et gammelt Franciskanerkloster – det største i Danmark – grundlagt af kong Erik Klippinge, der i 1279 skænkede sin kongelige gård, med tilhørende bygninger til Franciskanermunkene.
Ordenens grundlægger, Frans af Assisi, havde bestemt, at brødrene skulle være fælles om fattigdom og bodsøvelse, og så skulle de være ivrige forkyndere af evangeliet. Efter farven på deres ordensdragt blev franciskanerne kaldt graabrødre.
Grundlaget for oprettelse af et kloster var oprindelig gaver fra kvinder og mænd, der tilhørte de øverste samfundslag – i Odense var det som nævnt selve kongen
Den nuværende kirke er indrettet i den sydlige del af den gennemgående østfløj og er således en integreret del af det middelalderlige Graabrødre Kloster, der efter reformationen blev omdannet til et almindeligt hospital for stiftets fattige, syge og gamle.
Indtil 1988 var kirkens officielle betegnelse: Graabrødre Hospitalskirke, og dens forgænger, der var indrettet samme sted i 1550, men omfattede hele østfløjen, blev betegnet som ”sygestuekirken”.
09:00 - 11.00
Ring for aftale på tlf. 5362 1636
Copyright © All Rights Reserved